Festsangen: Ved mormor´s 90 års fødselsdag den 18. februar 1996


Ja til nyhedsbrev
Hør nu kære mormor
også kaldet farmor,
ja, det er for dig, at vi er samlet nu.
Og det hele skyldes,
at du jo skal hyldes,
ni-ti år - du er jo snart en gammel fru.
Meget du kan gøre,
ofte vi os spø´re,
hvordan pokker får hun al´ den energi?.
Snakketøjet sprænges,
smerterne fortrænges,
når du har en masse ting at rive i.

1, 2, 3 så afsted igen
onsdag er det kirken som jo kalder.
Og Annegrete er en rigtig ven,
hos Røde Kors I synger så det gjalder.



Du er madens mester,
tryller tit med rester,
blir´ der kål til overs pakkes knæet ind.
Tingene forsvinder,
du igen dem finder,
der hvor du har lagt dem selv, dit gamle skind.
Du får hat og pung men,
bruger dem ej før den
dag vi tar´ det gamle skidt og smider væk.
Men vi må nu sige,
du er uden lige,
at du glemmer noget kan da være skæg.

1, 2, 3 så afsted igen,
du tog tit i haven for at grave.
Men kartoflen var så vansk´lig en svend,
nu passer Bjarne kærligt på din have.




Mon du er lidt doven,
der sker ting fra oven,
skraldespanden sænkes langsomt ned i snor.
Men engang du sku´ det,
posen ja, den smutted´,
glæden hos en mand på første var ej stor.
Ud for nummer 14
er der flag i lorten,
ja, du pynter lidt på gaden, det er godt.
Høreapparatet
kan du ej få startet,
øjnene de ser nu det der står med småt.

1, 2, 3 lad det hele stå,
hjemmehjælpen skal jo vaske tøjet.
Men du er alt for flink og knokler på,
du burde lade hende klare møget.



Duerne de gaber,
når du krummer taber,
de må ikke fodres, men det kan du li´.
Kattene på gaden,
de får aftensmaden,
kattemor hun kommer nemlig klokken ti.
Ja, du ser det hele,
du vil gerne dele,
og fru Jensen ovenover lytter på.
Nabo kør med taxi,
fryser uden frys i,
ni-ti år - dit liv har mening som kun få.

1, 2, 3 alle op og stå,
vi vil løfte glassene og skåle.
Gid at du meget længe leve må,
og drik nu ikke mer´ end du kan tåle.

Familien