Festsangen: Mors sang til Datter


Ja til nyhedsbrev
1
Så hvid som sneen, du her i kjolen
står fin og smuk, som vor konfirmand.
Og flaget vejrer i dag i solen,
og gæster kom fra det ganske land.
Ja, du i dag jo er hædersgæsten,
vi alle sammen besluttet har,
at du skal drilles, her til festen,
det må du gøre dig ganske klar.
2
Det var i Herning, du kom til verden,
lod vente på dig, - gav næsten op.
Ved første blik, jeg ej ville ha’”den”,
for frem du kom, med en suge-kop:
Min lille baby var grå og runken,
og ”rulleøjne” du gav din mor.
Så væk var kræfter og glæden sunken,
og lyk’lig, var jeg slet ikke spor.
3
Men sikken glæde vi mødte hjemme,
en lillesøster vor søn havde fåed.
Han, Haidi nussed og ville kramme,
og give flaske, han lykken nåed.
Kun otte dage, det var du gammel,
da ud af favnen du pluds’lig gled.
fra stuegulvet jeg sku’ opsamle,
du helt fra første, var faldet ned.
4
Du ganske tydelig var som lille,
En sulten pige, der ku’ si’ til.
Vi nemt forstod, grød du gerne ville,
med skeer to, du jo fodres vil.
Men da vi gav dig små rytter-bider,
din sult blev væk, og du lege vil’
med maden gratter og rundt du smider.
for tygge-mad, du bestemt ej vil.
5
Når det blev aften, hvor ku’ du bøvle,
en middags lur ej du måtte få.
Af tremmesengen du ville kravle,
og første gang, før end du ku’ gå.
Du tumlede rundt og lå ej stille,
for sove, ville du ikke nej!.
Når i tapet-bord, du så ku’ pille
så blev du stille, - du mored’ dig.
6
I Isenvad vi dig måtte stoppe,
for du i træerne ville op.
Så far han måtte jo grene kappe,
en stol på bilen, du stabled’ op.
Og når vi Farmor så sku’ besøge,
på cyklerne, vi til Ikast drog.
din første to-hjul, du vil’ forsøge,
så hårdt på kræfterne turen tog.
7
Ja Haidi, du er en dejlig pige,
du er så flittig og sød og rar.
Og om din skole, der kan jeg sige,
du altid lektierne klaret har.
Og nu på skolen du flittigt jobber,
du sætter bøger på plads med smil.
Og pengene i lommen stopper,
du er omhyggelig og stabil.
8
Jeg kender også en anden side,
når gulvet ikke kan ses hos dig.
At rydde op, nej du ikke gide
det mest af alt, irriterer mig…..
Når du så siger – lidt rap og prikken:
”Jeg gør det senere” eller ”Nej!”
du ka’ bli’ spydig og vældig stikken,
så atmosfæren den går sin vej.
9
Du, med musikken, optræder gerne,
men her er bassen, din favorit.
Musiktalent det er sagens kerne,
og gør mig stolt, for du øver tit.
På Keyboard hjemme, du ofte spiller
dog uden noder, men på gehør,
du nye sange så ofte finder,
og spiller løs, ja som aldrig før.
10
Nu er det tid til min sang må slutte,
så beder alle jer rejse sig.
vi sammen Haidi må salutte
et STORT TILLYKKE vi giver dig.
For Haidi, du er min store pige,
du ønskes lykke på livets vej.
Og her til slut vil jeg gerne sige,
at du skal vide - jeg elsker dig.

Tillykke –
Mor