Festsangen: min egen sang


Ja til nyhedsbrev
Min konfirmation søndag den 29. april 2007

Mel: Den evigglade kobbersmed

1.
Jeg hedder Anders og nu er jeg altså konfirmer´t,
jeg sidder her så flot og jeg er ikke spor genert,
For jeg er voksen fra i dag, det sagde præsten jo,
ja, I har sikkert altid vidst, jeg nok sku´ blive go´

Omkvæd:
Kald mig blæremås, ingen er så go´ som jeg,
bedre menneske kan vel ingen tænke sig.
Ung og smuk, begavet og altid fuld af held…
Jeg fortjener den sang, jeg har lavet om mig selv.

2.
Fra jeg var ganske lille, har jeg været sød og rar,
ja, selv når jeg fra potten rejste mig med numsen bar.
Jeg talte helt perfekt og rent, det kan I nok forstå,
det kunne jeg da helt bestemt, ja, førend jeg ku´ gå.

Omkvæd:

3.
I gymnastikkens verden er jeg også sand ekspert.
Ja, basket, svømning, dans og jogging intet er for svært.
Jeg er en flittig sjæl, der nytte gør ved dag og nat,
jeg hygger, kokkererer, ja, min mad er delikat.

Omkvæd:

4.
Og hvem mon bli´r den heldige som render af med mig,
for så´n en dejlig fyr kan alle piger tænke sig.
At piger sværmer rundt om mig, er ikke uden grund,
de må jo nærmest se mig som et uvurderligt fund


Omkvæd:
Kald mig blæremås, ingen har figur som jeg,
bedre mennesker kan vel ingen tænke sig.
Ung og smuk, begavet og altid fuld af held…
Jeg fortjener den sang, jeg har lavet om mig selv.