Festsangen: Konfirmationssang


Ja til nyhedsbrev
1.
I dag vi alle fester, og det er kun fordi,
Christopher han er ”manden”, vi alle godt kan li’.
En konfirmand – er du nu blevet,
og derfor vi en sang har skrevet,
”bedrifter” er der sørme nok af,
hvilke af disse skal vi mon ta’?



2.
Da du var ganske lille, måske 3–4 år,
en rigtig ”tømrer–mester” vi allerede får.
Når du sku’ passes, ih for Søren,
i timevis ”du tog en tør’n”,
en pakke søm og et par brædder,
så gik du sand’lig ingen steder.



3.
Bli’ ”væk” det ku’ du også – men pyt da vær’ med det,
for du blev også fundet – og hva’ ku’ vi mon se?
Vi fandt dig nemlig op’ i toppen,
af birketræ’t (mormor fik ”proppen”),
træet var højt som bare fanden,
men ned helt selv, det kravled ”manden”.



4.
Man siger ganske ofte – ”tålmodighed’ en dyd”,
og her må vi erkende (vi siger ik’ en lyd).
For det’ en ting du ikke ”kender”,
på fisketur med morfar ender,
slet ikke ”fangst” – det’ ingen lykken,
(på krog’n ej blot en gammel cykel).



5.
En ”svaghed” har vi alle (en udtalt én har du),
en ”super–ørenulrer” – det er du jo sågu.
Nulret det bli’r sgu alles ører,
(velkom’n i klubben hos ”de skøre”),
de andre ungers ør’ bli’r nulret,
bar’ de nu ikke bli’r ”småkulret”.



6.
Når mor har travlt med andet, så er du tem’lig rar,
tvillingerne du hentet – i børnehaven har.
Ellers går tiden med lidt tv,
og fodboldtipning nemt jo kan ske,
gameboy hø’r også til det sjove,
(og du kan også li’ at sove).



7.
Vor ”kronprins” kaldte morfar dig, du’ jo førstefødt,
en ”prins” det er du stadig – (det lyder nemlig sødt).
Ret mange år er nu forgangen,
Vi inden længe slutter sangen,
nu hør’ du til de ”voksnes rækker”,
(hvis du det altså foretrækker).


8.
Vi alle op os rejser – fordi vi alle vil,
gi’ dig en mægtig hyldest – det hør’ sig nemlig til.
Vi vil for dig Christopher råbe,
3 gange højt hurra og håbe,
at du vil leve rigtig længe,
bli’ rig på kærlighed (og penge).