Festsangen: Konfirmationssang til pige


Ja til nyhedsbrev
Freyas konfirmation den 7. maj 2017
Mel.: Jeg vil male dagen blå …



1
Det er Freyas store dag –
hvor mon tiden dog blev af?
Hun er blevet konfirmeret
samt begavet og feteret,
lækker mad er nu serveret –
stort tillykke skal hun ha’.


2
Bedstemødre og en -far
med i børnehaven var –
Frey viste mod og kræfter
(drengene de halsed’ efter).
Klædt i kjole – ingen rifter –
op i træet som en star.


3
Venner både her og der –
og på Facebook vist især 
Der bli’r livligt diskuteret,
joinet grupper, opdateret,
status venligt kommenteret –
og hun ved, hvor dreng’ne er 


4
Gymnastik er hendes sport –
det er rigtig sundt og godt.
Det har hun prioriteret
og bli’r ofte præmieret –
mor og far har transporteret.
Det er dygtigt – det er flot.


5
En familieferietur
det er lige nog’t, der dur.
Midt om natten ud af fjer’ne,
far han kører glad og gerne –
Syden det er sagens kerne
så kan ingen være sur.


6
Dine søstre elsker dig –
hjælper dig så godt på vej.
Lille Eya er den bedste –
ja, en lækker lille sveske –
altid helt perfekt at gæste,
altid klar til hyg’lig leg


7
Et par guldkorn skal du ha’
med herfra på denne dag:
Vælg kun lyset frem for skyggen,
vær dig selv og ret kun ryggen,
tro på alt – især på lykken.
Freyas skål og højt HURRA!

Farmor og Birgitte