Festsangen: Konfirmationssang - SOVETRYNE-PIGE


Ja til nyhedsbrev
1.
En sovetryne lige, fra dengang du blev født,
når ej du sov, du smiled’ og grinede så sødt.
Du konfirmeret nu er blevet,
en lille sang blev derfor skrevet,
skønt mange ting er helt ”forandret” –
er sovehjertet ikke ”ændret”!

2.
To brødre dig ”forguder”, de passer godt på dig,
men driller, gør de (meget!), og ”øver tit” med dig,
på gulvet laves mavetræning,
gi’r det nu rigtig nogen mening?
Christine kan kun 2 udføre,
men drengene, kan fortsat ”køre”!

3.
Spil - det er bare sagen, og Julie og dig –
med Rasmus og med Michael – tit laver ”spilleleg”.
Men ”tab og vind med samme sinde” –
den ”holder ej” – alle vil vinde,
så bølgerne ret højt kan ”flyde”,
men spilleri, kan virk’lig fryde.

4.
En temperamentsfuld pige – vi her erkende må,
og af og til så kan du, ”amok” da nærmest gå.
Hysterisk trampes hårdt i trappen,
og vi kan høre højlydt ”skræppen”,
døren med stort brag også ”lukkes”,
dog aldrig ret lang tid der ”mugges”.

5.
Er vild med tøj og elsker, på shoppingtur at ta’ –
dog ej kun nyt tøj ”duer”, det nemlig siges ska’ –
en pose tøj fra Laura ”rykker”,
tasker fra Sandra bringer lykke,
ja, næppe findes større glæde,
”aura” af fryd Christine sprede.

6.
Go’ til ”computer-sager” det er du, og dengang,
da du var yngre, hørte vi ”store-Mia-sang” –
du sa’ – ”så’n gør stor’ Mia ikke”!
vi ku’ godt lade ”sagen ligge”,
kun det som ”store Mia” viste,
var nemlig det Christine ”priste”.

7.
Christine går i søvne – fra 1. sal og ned –
i kælderen til Rasmus, ih, sikken red’lighed.
Sidder i sofa’n, højlydt skriger,
Rasmus skræmt - op ad trappen iler,
han blev da bange, ska’ vi love,
Christine straks igen ku’ sove.

8.
Da vi var i Italien, Christine hun røg ud –
af overkøjen, og kan, I tænke jer ved Gud,
vi alle blev af ”larmen” vækket,
de fleste af os blev forskrækket,
Christine fik dog ej en skramme,
sov blot på gulvet, med det samme.

9.
Er kreativ som få, maler smukt og syr så flot,
du gaver gi’r til jul, alle ”handmade” det er ”hot”.
Vi håber når du skal dig ”svælge” –
i muligheder, du vil vælge –
uddannelse for ”kreative”,
egnet, må du i hvert fald blive.

10.
Du er den ”bløde pige”, når mennesker og dyr,
behandles dårligt viser du, den slags du afskyr.
Du allerhelst vil hjælpe alle,
hos dig er ingen steder smalle,
udviser empati for mange,
ej mindst, hvor kår’ne er lidt trange.

11.
Et stort familiemen’ske, hvad findes bedre end,
at komme ned til mormor, og spise lidt med dem,
fra Hillerød og Birkerød’er,
den slags Christine virk’lig nyder.
Til bedstemor og –far du tager,
du elsker også, der at være.

12.
En ønske-weekend ska’ helst se ud som følger her:
Veninder fredag aften – til hyggeri med mer’,
lørdag med farmand, ”fodbold-glanen”,
Michael og Rasmus de’ på banen,
søndag til mormor vi så tager,
(monstro hun pandekager bager?)

13.
En ”skihaj” må vi sige, november ”tælles ned”,
på internettet dagligt – Christine ”ved besked”.
Skiture, helst med hele ”klanen”,
så sker der noget – hele dagen,
på afterski og kælketure,
den slags Christine virk’lig huer.

14.
Nu vil vi slutte sangen, men før vi slutter af,
så vil vi alle rejse os, op for dig i dag.
Christine vi for dig vil råbe –
3 gange HØJT HURRA – og håbe,
din fremtid bringer megen lykke,
og glæden, den dit liv vil smykke.