Festsangen: Konfirmationssang, pige, fra mor og far


Ja til nyhedsbrev
1. Konfirmanden er i dag
smuk og hvid i tøjet.
Særligt holder vi dog af
XXs glimt i øjet.
Udenpå og indeni
stråler du af energi
og er fuldt tilstede
med humør og glæde.

2. Med et højlydt skrig og skrål
fødtes vores XX
og fik meget snart gjort kål
på vor døgnrutine.
Vores nattesøvn den veg
for din mad og sut og ble.
Du var sød og dejlig
men lidt ubelejlig.

3. Aldrig glemmer vi dengang,
da vor kære datter
hun blev døbt med stort tju-bang
og en masse latter;
morfar snubled’ på et trin,
vælted’ ned og blev til grin.
Stuntet han fik lavet
var lidt ubegavet.

4. Mor fik lovet dig en kat,
da XXX døde.
Men vi vidste ikke, at
missen skulle føde.
Killinger i vores hus
gav en masse sus og dus.
Du beholdt den smukke,
brugte ham som dukke.

5. Sommerhuset var et hit
og især med gæster.
X, XXX var der tit
lig’som dine ”bedster”.
Du sprang rundt i klitter dér,
fandt en masse sortebær.
En kradsbørstig pige
ganske uden lige!

6. Som en dygtig springgymnast
har du god balance.
Far, der træned’ holdet fast,
så din kompetence.
Fødderne er ømme nu;
derfor hjælpetræner du.
Med din ekspertise
kan du undervise.

7. Håndbold blev din nye sport
med en flok veninder.
Sammen kæmper I så hårdt,
at I ofte vinder.
Sammenhold det skal der til,
stærk fysik og taktisk spil
samt sociale evner,
når I ta’r til stævner.

8. Der er meget, du vil nå,
så vi ser dig mindre,
men det kan vi godt forstå
og vil nødigt hindre,
at du får det hele mæ’:
skolen, sporten, vennerne,
shopping og rabalder.
Ungdomslivet kalder!

9. Konfirmanden her i dag
ønskes alt det bedste,
lykke til og højt hurra,
ja, nu vil vi feste.
Lad os slutte med en skål:
Må du opnå dine mål
og få endnu flere
input og idéer!