Theresas konfirmation den 20. juni 2020
Mel.: Jeg ved en lærkerede …
Så oprandt end’lig dagen,
som Tulle vented’ på.
Ja, det er lige sagen
som konfirmand at stå.
Nu skal I bare høre,
hvad hun er lavet af –
hvad hun kan li’ at gøre,
hvordan hun bru’r sin dag.,
Hun var en nytårsgave –
så skøn og helt speciel.
Straks måtte man belave
sig på – hun er sig selv.
At få en lillesøster
det var en smule svært.
For Becs var det en trøst, at
hun faktisk var lidt kær
Ja, hun var noget særligt
som lille – nu som stor.
og Max er os’ en kærlig
tålmodig lillebror.
En lille papegøje!
Ja – det, der bli’r fortalt,
det gentag’s ganske nøje,
og Tulle husker alt.
En sød og kærlig pige
det har hun altid vær’t.
Og man kan virk’lig sige –
at kramme har hun lært.
Forældrene bli’r drillet –
hun er en smule fræk!
Hun snupper ekstra bidder,
så snart de kigger væk
Hr. Seebach har i hende
måske den største fan.
Hun skråler højt og længe
hans sange hele dag’n.
I Karla har hun fundet
en god og trofast ven.
De to er sammenbundet
af kærlighed, såmænd
Theresa kommanderer
med ”sit!” og ”dæk!” og ”stå!”
Og maden bli’’r serveret,
før de skal ud at gå.
Hun svømmer tit og gerne,
hun går til gymnastik –
det’ sundt for krop og hjerne
med al den motorik.
Med skolen har hun været
af sted på koloni,
og det var nog’t, den kære
Theresa kunne li’
Da hun blev opereret,
da var det ingen leg,
men alt blev repareret –
og hun var megasej!
Hun har et engageret,
unikt forældrepar.
Ja, hun bli’r integreret
i alt, familien gør.
De’ vilde med at løbe,
og når de skal af sted,
så finder de en måde,
hvor Tulle kan vær’ med.
Gid hendes fremtidsdrømme
må bli’ til virk’lighed.
Gid lykken den må strømme
til vores Tulle ned.
Med det vil vi nu hæve
vort glas, du kære pig’.
Nu skal du længe leve –
dig kan vi alle li’.