Festsangen: Konfirmation af dreng


Ja til nyhedsbrev
Marcus’ konfirmation den 5. april 2020
Mel.: Der bor en bager …


Vor kære Marcus er konfirmeret,
har fået gaver og bli’r feteret.
Han sidder der i sit fine skrud –
ser både voksen og moden ud.


Vi har lidt minder fra gamle dage
om ting, som Marcus han gik og sagde.
Han havde ganske sin egen stil -
måske det kalder på et par smil 


Han elsked’ vingummi – smagte dejligt –
men syntes, navnet var lidt forfejlet!
Han mente, ”vin-” burde hedde ”svin-”,
og hans logik var jo faktisk fin.


Og mormors høns de var rigtig spænd’nde,
men hvordan Bjarne ku’ blive hæng’nde
i luften – det ku’ han ik’ forstå!
Det fik han så en forklaring på 


I haver dyrkes der ting og sager,
så man kan høste, som man behager.
Og Marcus kom med en fed ide:
”Vi sku’ da plante et nuggettræ!”


Når han sku’ bruge lidt trøst og varme,
var intet bedre end moders arme.
Han var en sand lille puttetrold,
hver gang humøret det stod på nul.
Med far har Marcus en masse hygge
og drillerier – den rene lykke.
Som ”Bjarne Basarm” er han tilpas,
og som ”Bolette” gi’r han den gas.


Han elsker fodbold på alle planer
og følger Brøndby på alle baner.
Han hepper ivrigt på Tottenham –
og spiller FIFA med fynd og klem.


Han er en fyr, der har mod på livet,
og han er følsom, men ikke pivet 
Og han har styr på sin retorik –
er altid klar med en rap replik.


Nu er du stor – ja, og helt din egen.
Men sku’ der komme et bump på vejen,
så ved du, hvor der er hjælp at få –
til mor og far kan du altid gå.


Må du få held med din hele færden
på vejen ud i den store verden.
Til slut skal du, kære Marcus, ha’
et stort tillykke og et HURRA

Mor og far