Festsangen: Katrines konfirmation


Ja til nyhedsbrev
Katrine, Katrine, slå ørerne ud,
Nu vil vi spendere en vise.
Du sidder så flot i dit fineste skrud,
Og vi får din livret at spise.
Se, bordet er pyntet med blomster og flag,
For det er en meget speciel dag i dag.
At bli’ konfirmer’t er en alvorsfuld sag.
Så sid nu, og lad dig blot prise !

Vi bandt en buket af de minder, vi har
Fra da du var yndig og lille.
Det første, du gjorde, tog pippet fra Far,
Da skifte sin datter han ville.
For bedst som han troede, det gik som en leg,
Han stod med en håndlunken ”gave” fra dig.
Men mest har du nu kastet sol på vor vej,
Skønt du også ynder at drille !

Så snart på de små, tykke ben du ku’ gå,
En dukkevogn måtte du have.
I køk’net du prøved’ i vognen at stå,
Og pluds’lig du lå på din mave.
Da blodet var tørret, du smiled’ igen,
men hvor var de søde, små fortænder hen’?
Vi ledte forgæves, men måtte erkend’
At tandløse smil er en gave !


Hos Farmor og Erik et fristed du har
- og Farmor er god til at bage.
I ta’r et spil Ludo til kaffen er klar,
Og så får I boller og kage.
Ja, ”Bedster” er ikke det værste, man har,
Når Helle er mopset og Far er en nar,
Og brødrerne driller, så er de der bar’.
Så du har ej grund til at klage.


Din Farfar og Else de havde dengang
Et sommerhus ude ved vandet.
Så ofte, vi kunne, besøgte vi dem,
Vi spillede kort, ja, blandt andet.
Dog, en enkelt gang var du ej populær,
Det var da du vælted’ reolen, især.
Og dengang, da loftet i bilen blev ”flot”
Fik Far vistnok lært dig at bande !




På hele familien du ville ha’ skik,
Det kneb måske lidt med at tælle !
Når blot på en uge to brødre du fik,
Forvirringen kunne sig melde :
Derhjemme hos Mor er vi fire, med mig,
I Hjortshøj, der er vi så fem, mener jeg.
Så ni må vi være i alt – nej hvor sejt !
Det må jeg i skolen fortælle !

En spillefugl er du, men sagt iblandt os
Så er du vist lidt af en gnier.
Når du for din spillemani giver los
Ka’ det koste mer’ end en tier.
Men du holder fast på de mønter, du har,
Så Jesper ska’ blokkes, den sag den er klar.
Og snart har han satset sin sidste ”dinar”,
Mens du tæller dine værdier !

På tur med familien til Frankrig er fedt,
For der kan man snorkle og bade.
Og hvis det sku’ ske at man keder sig lidt,
Så kan man jo læse lidt blade.
For selvom man slet ingen kæreste har,
Så ka’ man jo lisså godt gøre sig klar.
Lidt duft og lidt læbestift og lidt mascar’,
Og så sidde lidt til parade !


Katrine, Katrine, slå ørerne ud,
Vor vise skal have en ende.
Hvis verden derude ser truende ud,
Altid du til os kan dig vende.
I livet vi alle får skrammer og sår,
Men husk kun at tælle de glæder, du får.
Vi ønsker for dig, du i masser af år
Kun fremgang og lykke skal kende !