Festsangen: Jan og Helles bryllup


Ja til nyhedsbrev
Først Jan:

Jeg har gået med Rie
- sikke dog en pige.
Næsten alle Jyllands flotte piger har jeg mødt.
Jeg var vild med Sanne
- også lidt med Anne…
Men nu har jeg fundet hende,
Alle tiders skønne kvinde,
Og hun er det sødeste af alt, hvad der er sødt.

Lille søde Helle-bælle (?)
Du ka’ fælde
Alle med dit søde smil.
Jeg var solgt til stanglakrids,
Så jeg var der som en mis.
Da du spurgte ”ska’ vi danse ?”
Ku’ jeg sanse
Du var noget helt specielt,
At vi mødtes synes jeg var ideelt.

Så Helle :

Når jeg går på gaden,
Særlig her i staden,
Har jeg ofte kikket lidt på fyrernes figur.
Set i vinduesruder
Efter græske guder.
Men nu er det slut, finito.
Alt det kikeri og ditto,
For nu har jeg fundet ham, jeg helst vil kikke på.

Store skulderbrede Foggy (?)
Ham er der rock i,
På sin surfer står han ud.
Og i regn og blæst og slud
Ligner han ved Gud en gud.
Jan er svar på mine drømme
- især de ømme (!)
og så er han så reel.
Ja, han er et fund, hvis jeg ska’ si’ det selv!


Jan igen :

Efter Hjortshøjfesten
Borte var med blæsten
Mine drømme om at være ungkarl nok engang.
Helle var shaufføren,
Kørte mig til døren.
Selv familien er fornøjet,
- ”pigen er jo li’ i øjet !”
For hun er det sødeste, som de endnu har mødt.

De syn’s godt om søde Helle,
Og jeg ka’ melde
Hun er mægtig populær.
Altid klar med råd og dåd,
Hvis man står og mangler no’et.
Og så ka’ hun bage kager
- hvor de smager !
Sikken madmor, jeg har fået
- I ka’ tro at Far her nok ska’ bli’ til no’et.


Så er det Helles tur igen :

Nu’ det fryd og gammen
Vi er flyttey sammen,
Ungerne har fået en bror og søster, hver især.
Hvis jeg får min vilje
Bli’r vi en stor familie.
Og hvis Jan har held i sprøjten,
Vokser jeg, (men ej i højden !)
og om føje tid, der høres babyskrig og skrål.

Babybleer de gi’r mig griller,
Og jeg triller
Gerne rundt med andres små.
Og jeg håber, at vi må
En tre-fire stykker få.
Hver for sig gik vi og troede
At vi var gode,
Men tilsammen er vi bedst
- det er derfor I er med til denne fest !