Mel.: Skuld gammel venskab rejn forgo…
Vor Far og Husbond fylder år,
og 65 du bli’r.
Så du af os en vise får
der lidt om dit liv os si’r.
I Vejen du til verden kom,
og started’ med et skrig,
fordi at det gik op for dig,
at der hersked’ verdenskrig.
Du voksed’ op – blev tagdækker,
”Phønix” dig bruge ku’,
og fut i dig der var, det sker,
flere tage brød i lue.
Det gjorde Moders hjerte med,
dengang hun først dig så,
i Vejen kirke sa’ I ja,
så I ku’ hinanden få.
Som ægtemand og far er du,
den bedste man kan ha’.
Du hjælper altid her og nu,
så vi kun dig elske ka’.
Skønt at du stædig være kan,
og du har temperement,
kan det ej skjules at du er,
god som dagen den er lang.
At folk de ej skal kede sig,
det vil du hjælpe på.
Så derfor du tilbyder dig,
for det ej så galt skal gå.
De ordne godt din have må,
og bygge dig et skur,
de også lægge fliser kan,
eller noget i den dur.
Computerfreek det er du jo,
det nok man sige må,
til I T der er du så go’,
at du kan på nettet gå.
For kurser har du været på,
og har det hele lært,
dog kan din PC gå i sort,
ja det er da godt nok sært.
Til julefrokoster så tit,
hos Fønix du har vær’t,
men der at holde dig fra sprit,
ja det har du aldrig lært.
Til toilettet mangen gang.
du har dig skyndet må,
med ho’det ned i kummen så,
har du ”Ulrik” skreget på.
Dig skal man holde øje med,
når du bilnøglen ta’r,
du mange timer er af sted,
skønt du ingen steder var?
Det er det svar du giver Mor,
når hun dig om det spø’r,
en kæmperegning kommer så,
snart fra trælasten - der gør!
At du er følsom kan man se,
når gamle film du ser,
når Morten Koch er på TV,
er det ofte at det sker.
Du vand i dine øjne har,
du nærmest hulke må,
hvis ”Ibrahim” en sidsteplads,
med Poul Richard skulle få.
At handy mand du godt nok er,
det alle nok forstår,
for renoveret du har her,
snart i 27 år.
Og færdig du nok aldrig bli’r,
men det gør ikke spor,
vi elsker dig som den du er,
det gør både jeg og Mor.
Vi hel’re slutte må vor sang,
skønt vi ku’ blive ved,
men den vil blive alt for lang,
hvis det hele skulle med.
Så sku’ vi alle rejse os,
og hæve vores glas,
nu vil et længe leve så,
for vor Freddy vær’ på plads.