Festsangen: Ellen 50 år

Ja til nyhedsbrev
En skole midt i byen på den anden ende står,
det siges, at en ældre dame fylder femti år.
Men trods sin høje alder er hun stadigvæk en sild.
Det er fordi hun er fra dengang, der var kvinder til.

Ref.:
For skønt Ellen er fra Århus, så er hun et lækkert skår.
Og som en årgangsvin, så bli’r hun bedre år for år.
Selvom hun kan synes blid, har hun en vilje li’som stål,
og hun helmer ikke, før end hun har nået sit mål.

I mange år var Ellen general i 'nul'te A'.
Hun tørred’ næser, snøred’ sko hver evig en’ste dag.
Men trods beskeden højde var hun skabt til noget stort.
”Jeg laver mig en fed forretning” – og som sagt, så gjort!

Ref.:
For skønt hun er pædagog er ho’det skruet rigtigt på.
Så hun tog helt til Bali, hvor hun købte, hvad hun så.
Selvom hun er minimal, har hun en vilje li’som stål,
Og hun helmer ikke, før end hun har nået sit mål.

Derhjemme i privaten har hun taget mangen tørn.
som ene - og - alenemor med frække pigebørn.
Når Fie ligger dagen lang og snakker i mobil,
og Stine surfer rundt på nettet, er der langt til smil.

Ref.:
For skønt hun er er født i væd’ren, kan hun gnistre som en kat,
så pigerne får kamp til stregen – ikke noget pjat !
Selvom hun kan synes blid, har hun en vilje li’som stål,
og hun helmer ikke før end hun har nået sit mål.

Som kariere-kvinde ta’r hun ”business- look’et” på.
Det hører med til ”gamet” – moden man jo følge må.
Førhen ku’ man se Ellen iført fløjl og lilla ble,
Nu er det andre tider, det kan man på stilen se!

Ref.:
For skønt Ellen er fra Århus er hun stadigvæk et skår.
Og som en årgangsvin så bli’r hun bedre år for år.
Selvom hun er minimal, har hun en vilje li’som stål,
og hun helmer ikke, før end hun har nået sit mål.

Så Ellens liv er helt perfekt – der mangler ingenting.
Det sku’ da lige være en, der ville gi’ en ring.
Men hun har set på mange, og i hast forkastet dem.
Dog, hvis en græsk gud dukker op, står døren nok på klem.

Ref.:
For skønt hun er fyldt halvtreds, så er hun stadigvæk et skår.
Og som en årgangsvin så bli’r hun bedre år for år.
Selvom hun kan synes blid, har hun en vilje li’som stål,
og hun helmer ikke før end hun har nået sit mål.

Hvis prinsen på den hvide hest sku’ gå forbi din dør,
så send ham ud på Højbjerg Parkvej, hvis han altså tør!
Men har han sære vaner, bliver han sikkert nok sendt bort.
Til kedelige nullermænd er Ellens liv for kort !

Ref.:
For skønt hun er fyldt halvtreds, så er hun ikke født i går.
Hvis mænd’ne spiller op, så får de kam til deres hår.
Selvom hun kan synes blid, har hun en vilje li’som stål,
og hun helmer ikke, førend hun har nået sit mål.

Nu er det vist på tide, at vi slutter denne sang.
På flere miner kan vi se, at den er ble’et for lang.
Men inden I skal slippe helt, så hold blot glasset klar,
Fyld op, og lad os hilse på den smukke fødselar!