Festsangen: Dittes konfirmation


Ja til nyhedsbrev
Hør Ditte, hør Ditte, slå ørerne ud,
nu vil vi spendere en vise.
Du sidder så flot i dit fineste skrud,
og vi får din livret at spise.
Se, bordet er pyntet med blomster og flag,
for det er en ganske speciel dag i dag.
At bli’ konfirmer’t er en alvorsfuld sag,
så nu skal du lade dig prise!



Vi bandt en buket af lidt glimt fra dit liv.
Din far kunne se, du var yndig.
Han var sgu’ så stolt af sig selv og sin viv,
han tænkte: ”Den tøs bliver syndig!
Hvordan skal jeg dog holde drengene væk,
når hun bliver større?” – han blegned’ af skræk.
Han ville vist helst ha’ dig gemt i en sæk
til du bliver voksen og myndig!



Alene om Mor man sædvanligvis er,
Men du lærte tidligt at dele.
For din fætter Mikkel blev passet hos jer,
og han ville helst ha’ det hele.
Når du var lidt sulten og savned’ din mor,
fik han et behov, der var dobbelt så stort.
Så lå I i vuggen og hyled’ i kor,
så det var lidt svært at fordele.



Vi mindes et forår - to år var du knap,
en scooter den fik du i gave.
Med Mikkel du fræsed’ - I kørte om kap,
til lågen, først frem, så tilbage.
I havde det herligt - hvor verden var fed,
og haven, den var et vidunderligt sted.
I legede i en uendelighed,
det var uforglem’lige dage.


Lidt senere ofte til Hjortshøj I kom,
i haven I botanisered’.
Mens ”Far” gik på jagt og drak ”sørøverrom”
”Mor Ditte” i køk’net regered’.
I plukkede blomster og spillede bold.
- Og inde i skoven, der bo’de en trold.
Men Mikkel var modig, og ”gjorde den kold”,
- Han ville sin ”squaw” imponere!





På stranden på Mols er der bare så fedt,
for der kan man svømme og bade.
Og hvis det sku’ ske at man keder sig lidt,
så kan man jo læse lidt blade.
For selvom man slet ingen kæreste har,
så ka’ man jo lisså godt gøre sig klar.
Lidt duft og lidt læbestift og lidt mascar’,
og så sidde lidt til parade!





Så hør nu her Ditte, slå ørene ud,
man får ikke altid sin vilje.
Hvis verden derude ser truende ud,
så husk, at du har din familie.
I livet vi alle får skrammer og sår,
men husk kun at tælle de glæder, du får.
Vi ønsker for dig, du i masser af år
kun lykke og glæde skal kende!