Festsangen: Diamantbryllupssang


Ja til nyhedsbrev
Melodi: Katinka, Katinka

Nu har brude-parret slå’t dørene op
Så vi vil spendere en vise
Vi alle er samlet, humøret i top
Og maden er lig’ til at spise
Nu vil vi berette om tiden der gik
Det meste er kærligt så ingen panik
Så kæreste gæster luk sangstemmen op
med en di-a-mant-bryl-lups-vi-se

Han havde forretning og travlhed ”en smul’”
Levered’ til slagter og bager
Og det var jo anlæg, der var ganske ”cool”
De kølede kød ja og kager
Og hun gik derhjemme og passede hus
og pigerne fik vist ret ofte et knus
Og han bliver stadig vist vartet lidt op
Fra ham høres vist ingen klager

I snart to årtier vi har jer nu kendt
I Spa-ni-en der blev vi venner
Den sydlige sol os jo sammen fik sendt
Det glæder os, at vi jer kender
Vi nyder at være i selskab med jer
For når vi er sammen, så meget jo sker
Og I er så rare, har døren på klem
hvis nu man sku’ bru’ jeres hænder

Vi spiser jo ude i vor Mandagsklub
”Så får vi da én gang om ugen”
Vi spiller Petanque, giver kuglen et skub
og Domino hjemme i stuen
En masse vi traver og kommer omkring
Ja vi er med jer næsten altid i sving
Og ved Middel-havs-udsigten nyder vi tit
Det’ ikke det ringeste skue

I solen går Ida tit rundt med et smil
Hun nyder vist livet dernede
mens Vagn tager cyklen i ret sikker stil
og træner, hvor må han dog svede
I har haft et langt og et lykkeligt liv
og det får man kun, hvis man er positiv
I altid har tid til lidt sjov og et smil
Vi nyder, når I er til stede

Nu si’r vi tillykke og slutter vor sang
Vor hyldest til jer er til ende
Vi holder af jer mer’ end dagen er lang
Kun lykke og held vil vi sende
Bliv ved med at være så sød’ og jer selv
for så vil I fortsat ha’ lykke og held
Nu gi’r vi jer alle en SKÅL og et smil
Må lyset i jer altid brænde