Mel. : Moar jeg skal tisse…
Betty hun er blevet - 75 år,
Det er grunden til, at vi er her, som I forstår.
Stedet det er Jersie – i forsamlingshus,
hvor hun fejres skal i både sus og dus.
Sku’ vi, før vi kommer godt i gang,
med at prise hende her i denne fællessang.
Lige ta’ og løfte vores glas,
nu en skål for hende kommer godt tilpas.
Nitten hundred tredive - det var året som,
Betty hun i Roskilde – til denne verden kom.
Men det med provinsen hende ej betog,
så da hun var 9, til København hun drog.
Storby’s-pige sandelig hun var,
og på Vesterbro hun sine folder slået har.
Her på fritidshjem hun også gik,
imens børn på landet arbejdsskader fik.
Da sin Ib hun mødte,var hun 16 år,
og det var i Mosede, hun øje for ham får.
Hun hos sin familie her på ferie var,
da de så hinanden, så var sagen klar.
Bette med det lyse blonde hår,
faldt for Ib’s knald-sorte lokker, som I nok forstår.
De holdt sammen har i stort og småt,
selv om nu det sorte er en smule gråt.
Når i hovedstaden Ib kom på besøg,
skulle han blot fløjte, så var hun der som en høg.
Ned af trappen strøg hun ved det første pift,
kondien kom helt i top, før de blev gift.
Inden længe 4 børn de har,
tænk så smukke og så dejlige de alle var.
men med sådan et forældrepar,
kan det ikke undre – si’r vi – hva’be’har.
Frejlif var den første, Betty nedkom med,
og med ham de to til Mosede så flytte’d ned.
Her de hos familien sagtens kunne bo,
mens de spared’ penge op i fred og ro.
Men så dukked Ettie også op,
og derefter Vivi og så Hanne fulgte trop.
Snart blev pladsen trang for mand og mus,
og i Solrød byggede de selv et hus.
Her med køkkenhave, høns og grise de,
sammen med de lækre unger leved’ lykkelig.
Arbejde på deltid knoklede man med,
og kartofler man i haven graved’ ned.
Selvforsynende det man nu var,
med et skær af romantik det altid været har,
at man klare kan sig med de ord,
at man sagtens leve kan fra ” jord til bord”.
Betty fik et job hos ”Guldberg frugt og grønt”
og her blev hun mange år, hun syntes det var skønt.
Men så kom et tilbud pludselig i stand,
på et kursuscenter tæt ved Solrød strand.
Her hun sku’ i køk’net lave mad,
og så selv servere den, for det var hun da glad.
For her var det klart hun skulle gå,
i den lille sorte og hvid kappe på.
Sport er noget som der, Betty’s hjerte har,
dengang hun var ung på håndboldbanen hun stod klar.
Nu er det på fjernsyn, at hun følger med,
og hun gi’r da gerne dommeren besked.
Nu så er det svømning og ”Petanque,
hvormed at holder sine muskler godt i gang.
Gerne cykler hun til Køge strand,
for at vinterbade - det hun lide kan.
Nu i dag familien den er blevet stor.
der er sket en del fra første gang at hun blev mor.
Børnebørn det har hun i det ganske land,
selv på Fyn og Jylland man dem finde kan.
7 i alt er det hun fået har,
og så er der oldebørnene som der står klar,
5 af dem har indtil nu sagt hej,
snart så er der 6, en ny er jo på vej.
Nu vi slutter sangen, før den bli’r for lang,
til at skylle halsen sikkert mange føler trang.
Vi en skål udbringer, den skal være stor,
for vor Mor samt Sviger- Bedste- Oldemor.
Gid hun længe længe leve må,
for tipoldebørn hun osse gerne skulle få.
Skal vi alle lette vores bag,
hun tre korte og et langt hurra skal ha’.