Festsangen: Barnedåb, Daniel


Ja til nyhedsbrev
1
En lille dreng der får sin dåb
ham fejrer vi med tro og håb
Den lille Daniel ønsker vi
et dejligt liv med glæde i

2
Han kom for tidligt – ja måske
men mor og far de klared’ det
en smule hårdt men dog vi tror
på trods af det er glæden stor

3
Han er en lille stille dreng
der følger med i alle ting
Han vokser op og han bli’r stor
til glæde for sin far og mor

4
Et flot ”visitkort” har han sat
på far, ja det er ikke pjat
det er jo disse ting der sker
når man er lille, hør nu her

5
For mor og far de skulle ud
og spise, :men som far så ud
han så det først da han kom hjem
ja den fortælling var lidt slem

6
Vi lover Daniel alle her
at passe på ham hver især
Vi værner om ham hver en dag
ja det er vores hjertesag

7
Hans brødre holder af ham – jo
det kan I bare lige tro
og fætre og kusiner, vist
de har den samme gode gnist

8
Han ønskes nu velkommen til
en verden fyldt med store smil
Vi holder af ham kan I tro
en kærlighed så varm og go’