Mel.: Fra Engeland til Skotland…
80 år det bliver Anne, dog sammenlagt med Tom,
og det er dem som denne sang da derfor handler om.
Og kærester de blev, da skolebørn de var,
fra de var atten, fødselsdag, de sammen fejret har.
Dengang man gik med T-shirts, med dødning’hoved på,
og strækbukser som der så ud, som de var alt for små.
Og Anne havde, store krøller som I ved,
mens Tom en hvirvel, i sit strithår, gik og sloges med.
Kollegie-lejlighed de i Birkerød så fik,
men at det var lidt langt væk, ja det synes de da ik’,
og grunden til de ikke synes det - vi tror!
det er, det meste af familien den på Ama’r bor.
At Anne er slagfærdig, man godt nok sige må,
en særlig vending som hun har, man ofte støder på,
hvis det man si’r, hun syn’s, er noget værre gas,
så med et ”visse vasse” bli’r man hurtigt sat på plads.
Nu begge er mobile , Tom motorcyklen tar’,
mens Anne kører så’n en bil som ”Postmand Per” han har.
Og begge elsker de på motorløb at se,
fra sofaen de nyder det i regn og sol og sne.
Havearbejde er, ikke noget Tom kan li’,
og grunden til det er at han har pollen-allergi.
Da han var ganske ung, han grønne fingre ha’d,
og dengang ku’ han dyrke græs, så ofte som han gad.
På kanotur i Sverige, hvor Tom han laved’ mad,
pulverkartoffelmos som gjorde Jacob - åh så glad.
”Far er den bedste kok i verden, det er han,
selv budding ud af pulver det han også lave kan.”
På ski de også løber, så turen nordpå går,
her på de grønne, blå og røde pister ned de står,
men møder de en sort, så ta’r de skiene af,
og kravler ned af bakken, det ka’ ta’ den halve dag.
Nu Jacob og Katrine som jo er deres børn,
de med at passe kæledyr, må tage deres tørn.
Med øgler og kanin og hund så sku’ man tro,
at man var landet midt i Høje Taastrups nye Zoo.
Anne er alle tiders, som rejse arrangør,
en ”pigetur” gik til paris, som sådan én jo bør.
Men i Da Vinci’s fodspor turen skulle gå,
så ose i butikker det ku’ man slet ikke nå.
Nu vil vi slutte sangen, den sku ej bli’ for lang,
og til at skåle for de to vi også føler trang.
Hurra for Tom og Anne nu, vil vær’ tilpas,
tre korte og et langt, og ska’ vi så få tømt vort glas.