Festsangen: 60 års fødselsdag


Ja til nyhedsbrev
1.
Tænk at du har rundet – allerede 60,
stadig er du Kirsten, fyldt med tant og fjas,
”bedstemor for mange” (må sgu være svært),
men det må jo siges, at du har det ”lært”.
Lille ”Kirsten–mor’s” –
hjerte det er stort,
af et ganske ”specielt stof”, er du’ ”gjort”,
du lidt ”propper” får,
ja, ”år efter år”,
ingenting dig dog (helt) ud slår!

2.
Vi er glade for, at fejre dig i dag,
stort tillykke Kirsten, skal du fra os ha’,
du er kreativ, og hitter på så tit,
selv aerobic dyrkes, det er bar’ så fedt.
Lille Kirsten du –
holder formen sgu,
langt de fleste ”misund’lig” blive ku’,
smøger var nå’d skidt,
dem for længst du’ kvit,
ren motion – er det store hit.

3.
Du’ en pige med din egen mening (ja)!
og det nemt kan hænde, en ”kamel” den ska’ –
sluges, men hvad pokker, den kamel bli’r ”ædt”,
og du rider vid’re på din stolte hest.
Lille Kirsten ved,
nemlig (bedst) besked,
du ka’ godt pakke ”kloge Åge” ned,
for hun gider ej –
hør’ på dig dit kvaj,
det’ hun ”mand” for at si’ til dig!

4.
Hun kan kokkerere, som en ren gourmet,
af og til dog Per, han godt må ”komme til”,
når ”brunkålen” kalder hen mod efterår,
Per for ”manderetterne”, selvstændigt står.
Lille Kirsten gør,
rent (som var hun skør)!
alt bli’r ”blankpudset” (vi godt sige ”tør”),
til den ”stramme kant” –
(på ”vanviddets rand”)?
så’n nå’t rengørings–pis, ik’ sandt!


5.
Hjælpsom har du altid været, og vi må,
her indrømme, man din hjælp kan altid få,
fra Herodes til Pilatus kører du,
gerne med din ”lille mutter”, ja sågu.
Lille Kirsten kan –
(som ”en rigtig” mand),
kør’ med mutter i dytten, det er sandt,
hen til Hosperen,
og retur igen,
hjælpsom er du sgu kære ven.

6.
Der kan sagtens ryge, ”bar’ en enkelt én”,
(eller et par stykker – hun er ikke ”sen”),
finken ry’r af panden, hun si’r bare ”hov”,
tænk, at det kan hænde – uden hun bli’r flov.
Lille Kirsten må,
vist i træning gå,
styr på peristaltikken, må hun få!
Per han synes nu,
rart det være sku’,
hvis ”lyddæmper monteres” ku’.

7.
Kirsten vi vil slutte – men vi si’r til sidst,
at dit selskab, det har aldrig trist,
man må tåle ”mosten” – prutter eller ej,
”frem i sko’ne” Kirsten – det er bare dig.
Lille Kirsten–top,
nu skal glasset op,
STORT TILLYKKE, til dig (din skønne krop),
alle håber vi,
heldet står dig bi,
du’ en ”kælling” – vi godt kan li’.