Festsangen: 60-års fødselsdag


Ja til nyhedsbrev
1)
Nu er vi alle samlet til min fest i dag
(selv Onkel), det er ’meget store sager’
at jeg har rundet 60, ej meget længre skjules ka’ –
så derfor jeg selvfølgelig la’r være...
Det glæder mig, at se jer alle her i dag
og TAK for jeres gaver siges ska’
jeg håber denne fest, bli’r lang og våd
(og at min kære onkel, ikke bli’r for ’kåd’)

2)
Det er jo ingen løgn, at jeg er go’ til ’ting’ –
ja, det vil sige rigtig, rigtig MANGE!
jeg slider og jeg slæber, ’knokler’ meget rundt omkring –
og af og til, er ’kårene’ sgu trange...
For pokker da, hvor ku’ det altså være rart
hvis I ku’ hjælpe, så vi i en fart –
ku’ få det hele ’vasket, og gjort rent’
når jeg selv gør det HELE, bli’r det ofte SENT

3)
At jeg går stavgang, bliver jeg jo ’drillet’ med
det er en ting, jeg aldrig helt har fattet!
for dermed undgår jeg jo, heldigvis, at blive FED
imens I andre bliver ’lad’ bag rattet...
Hvor ku’ det være skønt, hvis alle GIK
med stænger (eller not!), I kondi fik!
i stedet skal jeg glo på jeres KROP –
som ved den søde Gud, er langtfra helt i top

4)
Jeg laver mad som ’Price’ – ba’r lidt mindre SMØR
en ren gourmet, det må jeg nok erkende!
min egen restaurant, jeg derfor faktisk have bør
jeg hele ’madkulturen’, snart ku’ ’vende’...
For ak og ve, det er da virkelig en YNK
det andre byder på, som man skal synk’!
næ, la’ mig byde på lidt ’lækkeri’
jeg tror – ’HOS MUTTER GUDRUN’ – navnet, jeg vil gi’

5)
Nu vil jeg slutte sangen, før den bli’r for lang
skønt mere positivt, jeg godt ku’ sige
men til at rejse jer, jeg ved I føler voldsom trang
fordi jeg er en skøn og dejlig pige...
Rejs jer nu alle op, råb HØJT HURRA
et LEVE I nok også for mig ta’r!
Til allersidst I skåle med mig ka’ –
imens I si’r TILLYKKE med min fødselsdag