Festsangen: 50 års fødselsdag


Ja til nyhedsbrev
1.
Kære Thomas hør nu her - hvad vi vil
ønske for dig lige her - Lykke til.
Kære gæster stem nu i - Og syng med!
Thomas fejrer vi fordi – han er jo nu halvtreds
og han er godt tilfreds.
Vi ønsker dig tillykke på denne dag.
Godt at vi fik dig,
fulgt din lange vej.
Så nu skal festen her en på hatten ha’.
Gæster hjælpe os I ska’!
2.
Wobler laved’ du engang – dreng var du.
Fiskeriet kom i gang – Lig’ til nu!
Flue fisker du nu med – lavet selv
Norge, selv du ta’r afsted til elven ved et fjeld
og fisker dagen lang!
I svenske Fluestrøm’ har du nok at gør’
Børn’ne de var med.
Snøren ud de smed,
men ofte fanged’ de så det største træ.
Hjælpe måtte du de tre!
3.
Så i lære det du kom – på kontor
Noget ej du syntes om – som vi tror:
Kedeligt det var det der – ja, især.
Lidt at lave bad du om, så noget du fik lært!
Energisk som du er.
Ved Delta fik du dig så dit ønskejob.
Sælger der du blev.
Ikke som elev!
På mange rejser rundt har du ofte vær’t.
Jobbet har du stadig kært.
4.
Krudt i rumpen det har du – altid haft!
Maser på med stor ildhu - med fuld kraft.
Passer din familie ja – ta’r din tørn:
Dorte også nusses ska’ - det gælder os’ tre børn!
Og hør så lige her!
Det er nu rødvin som jo er din passion!
Importerer selv,
vin med egen sjæl!
Dertil du griller bøffer ja nog’t så flot
og de smager altid godt!
5.
Første lejlighed du fik - Gyvelvej.
Og hvis det nu ikke gik - helt for dig.
Så dit værelse stod klart - Ja, hos os!
Hjemme var der trygt og rart, men du er ikke sart,
på Gyvelvej du blev.
Og så kom Dorte til, så der blev lidt trangt.
Flytte så I må.
Mere plads at få.
Til Roskild’vænge der I så flytted’ hen
og så var der plads igen!
6.
God i køk’net er du da - Åh-ja-ja
Og I begge meget ka’ - Sørme ja!
Dorte snart fik styr på alt - Kort fortalt
Dorte kaldte du dengang for: Dorte bedre bo
I hygged’ jer I to.
Du var så glad som gom og i kirken sad
under dine sko!
Smily’s glade lo!
Og hus på Baunehøj I to købte jer
snart tre børn fik I så der!
7.
Bilglad har du altid vær’t – Fuld fart på!
Målet var da ikke sært - Bimmer få.
Det var så din BMW – Nå, da-da
Fod på speeder’n ligger fast – den må ej gå i stå
for meget skal du nå.
Projekter har du selv altid sat i gang,
mål som du vil nå.
Kreativ som få!
Til Dorte og din’ børn har du altid plads
når du ikke gi’r den gas!
8.
Aktiv der det var jo du - Ja, mon ik’
Overdæk’s terrassen sku’ - let det gik,
men så kom lidt kraftig blæst - Vist fra vest.
Overdækning fløj afsted i voldsomt blæsevejr!
En omm’er det så blev!
Et legehus du bygged’ fra bunden op.
Det blev rigtig flot.
Fast det stod så godt!
Og lejrbål i haven man må jo ha’
når børn snobrød bage ska’
9.
Ikke mange har som du - fra en pist
med bananen køres sku’ - det var trist!
For du havde slå’t dit knæ - på et træ.
På din’ ski du kørte ned og så gik det jo galt;
Det’ noget vi blev fortalt!
På ski i Østrig, Norge og Sverig’ med
5 afsted hvert år.
Frisk luft alle får!
Så er der lige det med lidt after-ski;
Det kan alle fem jo li’!
10.
Nu til slut vi råbe må - Højt HURRA!
Derfor alle op at stå - Op, vær klar!
Thomas vi jo fejrer her - Åh - jah - jah.
Så, vi ønsker alt det bedste - dig vi har så kær.
Så, syng nu alle her:
Vi ønsker dig tillykke på denne dag.
Fejrer dig vi vil!
Synge højt dertil!
Vi tager glasset nu i et muntert lag.
HURRA-råb skal Thomas ha'.