Festsangen: 30-års fødselsdag - FRA FØDSELAREN


Ja til nyhedsbrev
1)
Vi skal nu synge lidt – for jeg har 30 runded’,
man tror det næppe – som ”en ny” er jeg jo go’,
igennem livet – jeg mig aldrig ”bare blunded”,
der fart skal være på hos mig, det kan I tro.
Det værste – det er sgu da no’n, der bare ”hænger”,
og ligner noget, der ”grangiveligt er løgn”,
de fleste til et kæmpespark i ”r….” trænger,
og væk fra skuldrene – de sku’ ha’ børstet ”støv’n”.

2)
Se blot på mig – som altid sprudler så energisk,
jeg danser gerne rundt – den hele lange nat,
og sløve padder – gør mig temmelig ”allergisk”,
jeg tænker – ”rend mig, hva’ er det dog for et skvat”.
Måske jeg skulle starte op en rigtig ”skole”,
for ”ungdoms-sløvsinds-ramte” høveder jovist,
at de ku’ komme ud af ”røret”, ka’ I stole,
og det vil ganske afgjort, ikke føles ”trist”.

3)
Der er ret mange, som sig ej forstår at klæde,
de ligner noget – fra den ”værste second-hand”,
se søde venner – når blot jeg dog er til stede,
jeg foregå, som et perfekt eksempel kan.
Mit tøj det sidder – I kan se med egne øjne,
og I er velkomne, at spørge mig om råd,
det jeres image, måske netop kunne højne,
nu må I snarest se, at vågne op til dåd.

4)
At æde fede ting og sager, ka’ I klare,
så let som ingenting – og se så hva’ der sker?
jeg tror med lempe, måske nok I skulle fare,
og li’så ”uhæmmet” – nok ikke æde mer’.
Tænk på figuren – li’som mig – det sig betaler,
når man har rundet 30 – skal man tænke på,
at alt for mange fede sager – kun gi’r kvaler,
og også råd om den slags – I kan hos mig få.

5)
At være klog, og smuk og smart, på én gang venner,
det er et privilegium – ej mange har,
og en bedrøvet tanke, af og til jeg sender,
til stakkels jer – som ej på den slags ”kegler ta’r”.
Igennem år’ne – må de fleste sig henslæbe,
præcis så kedelig’, som de fra fødslen var,
men venner – næppe nytter det jo nå’d at ”flæbe”,
I ”kæmpe” må – (med de få midler, som I har).

6)
Nå, vi må tænke på, at jeg i dag skal hyldes,
så rejs jer alle op for mig – råb HØJT HURRA,
tak mig fordi jeg ville se jer – det kun skyldes –
at jeg forvented’ store gaver, det er klart.
Ja, tak for gaver – (skønt de ku’ ha’ været bedre) –
og større ikke mindst – tænk hva’ det koster mig –
at I sku’ komme her i dag – for mig at hædre,
jeg – heldigvis – er ikke den som ”ta’r på vej”.