Festsangen: :: Mads' konfirmation ::


Ja til nyhedsbrev
1]
Velkommen til jer alle - og et 'tak' fordi I kom
der hersker her vist ingen tvivl, hvad denne fest er om
og vi kan sige Mads har glædet sig til denne dag
det er så skønt vi er så mange, for vi syn's han ska'
ha' en fest som han vil huske i de næste hundred' år
se hvor nydelig han er i tøjet - og hans lange hår
sidder pænt for han er nyfriseret, er han ikke smart?
han er startet voksenlivet - kan i se han er parat?

2]
Han havde næppe taget sine allerførste skridt
så snubled' han og slog en tand, og det var noget skidt
for tanden den sku' ud - man bliver både kold og varm
så var det at han faldt igen og brækkede sin arm
Heldigvis så går der flere år, hvor Mads er hel og pæn
men så ville skæbnen at han væltede omkuld igen
denne gang så var det kravebenet, som sku' ha' en tur
og vi overvejed' lidt, om han sku' sættes i et bur

3]
På skadestuen blev han så, sat sammen med et søm
han fik en slynge - hele overkroppen den var øm
så sku' han lige spille bold - i al forsigtighed
det lyder overdrevet - men det kunne blive ved
for han faldt igen og fingrene - ja eg'ntlig var der to
de brækkede men efter det, så har vi da haft ro
Men et klippekort til skadestuen ku' ha' vær't på plads
og et skilt på skadestue-stolen: Tilhører Mads!

4]
Han var nu ellers - ganske tidligt - temmelig adræt
at løbe før han kunne gå, det fandt han faktisk let
I dag, der springer han badut i havens trampolin
og viser ofte her en helt utrolig disciplin
og han svømmer når han ikke lige er til gymnastik
ungdomsklubben den skal osse passes - tænk hvis nu han fik
mulighed for nye venner, det vil være rigtig cool
de ku' holde konkurrencer, om et mesterskab i pool

5]
Det er så heldigt - på en måde er det osse sjov
at hele af-te-nen har vores Mads et søvnbehov
som er så minimalt, at det er tæt på ingenting
så er det bare lissom om at det går lidt i ring
for om mor-ge-nen, så kniber det for ham at komme op
og der er konflikt imellem Mads' hoved og hans krop
Mads kan ikke præcisere, hvad der er den rette grund
for han går jo ellers rundt og føler sig så kernesund

6]
En ledning og en skruetrækker - og et batteri
så ved vi Mads har travlt for han skal nemlig lige se
om batteriet eksploderer og om katten får
et chok så den vil miste et af sine mange år
Hvis den hopper ned fra taget, er det så med høj procent
at den lander pænt på fødderne - som er almind'lig kendt
eller rammer halen først hvis nu en pote sidder fast
i båndet rundt om halsen - eller bliver den mon mast?

7]
Vi ved at Mads han ville blive helt utrolig glad
hvis pyramiden, ja I ved nok, trekanten med mad
den indeholder cola og lidt kager og så slik
og Mads han undrer sig og tænker: Hvem var det der fik
denne tanke, at kartoflen den skal være pokkers sund?
det'r da noget fanden han har skabt af en og anden grund
næ, en hjemmelavet kage, den er meget mere værd
hvis han osse selv har bagt den, ja så ved han hvad det er

8]
En dag, før vi får set os om så er han blevet stor
så vælger han måske det samme job som far og mor
for det vil være rigtig sejt, at tjene penge på
sin hobby, og så er der chancer for at han kan få
lov at sove længe - for når man er IT-konsulent
kan man vælge sig en 'gren' hvor man er allermest bevendt
og det er han jo om aftenen, som nævnt et andet sted
ja, vor søn skal satse på at bli' sin egen lykkes smed

9]
Hvis job som konsulent det ikke li' er no'et for Mads
så vil han garanteret føle sig så godt tilpas
på brædderne, der er lidt skrå, for det med skuespil
det har vi set så ofte, at han er utrolig til
Han kan komme i avisen - det har han jo prøvet tit
i forbindelse med cykelløb og osse om hvorvidt
klassen kla-re-de sig godt i kon-kur-ren-cer-ne om 'vid'
men det forudsætter, at han ikke glemmer sted og tid!

10]
For Mads han har det med at glemme både dit og dat
eksempelvis en hue - og han glemmer osse at
der li' skal laves lektier og at han skal dække bord
han er jo så fordybet i pc'en, men vi tror
at det bare er hans alder og når han nu er trådt ind
i de voksnes rækker, så er han trådt op på næste trin
og i morgen når han vågner, er han helt ukendelig
han står op og dækker morgenbord - før klokken den er ni

11]
Nå, spøg side for han jo vores skønne dreng
så velbegavet - lærenem - han vinder på point
Vi syn's se'fø'li' at han et rigtigt englebarn
gad vide om han slægter efter moren eller far'n?
Han får læst en masse bøger - leger lidt med guitar-spil
han får hjulpet lillesøster med lidt lektier og han vil
osse bruge tid på Nikolaj - hans bedste kammerat
han vil gerne være huslig men hans tid er ikk' til pjat

12]
Så blev det end'lig sidste vers, og nu kan Mads få fred
vi har vist osse fået alle 'højdepunkter' med
så skåler vi for drengen og vi råber højt 'HURRA'
og syn-ger 'han skal leve' og tillykke med i dag
Vi vil ønske ham det bedste - og at lykke og lidt held
det vil smile til ham altid - for han er jo helt speciel
og tilbage står så bare, at vi løfter vores glas
og alle gæster rejser sig og skå-ler for Mads